Arrangementet BAM har gjort det muligt for Lions Club Holbæk at donere 10.000 kr. til De Danske Hospitalsklovne på Holbæk Sygehus - børneafdelingen.
Hospitalsklovnene udtaler: ”Med jeres støtte kan vi styrke livsglæden og livsmodet hos børnene, så de får mere overskud til at stå sygdomsforløbet igennem.”
Lions Holbæk er en gammel kending – Holbæk Sygehus har tidligere modtaget donationer herfra, bl.a. til kraftige Børn som blev givet i forbindelse med Lions Clubs 50-års jubilæum sidste år og til diabetesbørnenes årlige skitur. Midlerne bliver bl.a. samlet ind gennem julelotteriet, som snart starter. Husk det, når I møder sælgere rundtom i byen.
Og så har det nystartede BAM, et børnelæseevent, hvor børn kan opleve et væld af læsemuligheder i form af tegneserier og bøger, gjort det muligt at yde denne store donation til Hospitalsklovnene i Holbæk.
Lions Holbæk ser frem til af afholde BAM igen i 2020 og glæder sig til at byde
de mange kunstnere, forlag og andre læselystne velkommen.
Følg Lions